Da gassen tændte teateret

Gaslyset er i sig selv en seværdighed

Teatre og forlystelsesetablissementer var blandt de første til at byde det nye gaslys velkommen. Kunstig illumination blev hurtigt en del af attraktionen. Folk gik i Tivoli for at se den strålende gasarkade og på teatre fik gaslyset ret hurtigt betydning for scenekunsten. Skuespillerne behøvede ikke længere vove sig helt frem til scenekanten når de skulle levere deres replikker. Nu lå hele scenen hen i lys. Det eneste minus var luften i teatret, der i løbet af forestillingen blev temmelig tung på grund af den manglende ventilation og udluftning..