Udstillinger på GASmuseet

Oplev historien om Gasenergi og Familien Danmark igennem næsten 200 år.

Da de første gasværker blev anlagt i Danmark tog vi skridtet ind i den moderne, fossile energis tidsalder. På få årtier blev Danmark forvandlet til et moderne industrisamfund, hvor rygende skorstene betød vækst og fremgang.

Udstillingern på GASmuseet følger udviklingen i danskernes energiforbrug og levevilkår fra begyndelsen i 1800-tallet og ind i fremtiden. Historiske udstillinger om bygas, flaskegas og naturgas fortæller om den store betydning som gas energi har haft for livet i by og på land. 

Fremtidens energiforsyning og overgangen til vedvarende energikilder kan fra primo 2016 ses i en ny udstilling med fokus på boligformer og transportforhold.

På GASmuseet er den traditionelle museumsformidling udbygget med mange muligheder for interaktivitet og hands-on elementer. Det gør et museumsbesøg til en oplevelse for hele familien.

Du kan læse mere om GASmuseets udstillinger i menuen øverst.