RUNDVISNINGER
Gasmuseet tilbyder rundvisning til grupper, en rundvisninger tager ca. 1 time.Rundvisninger skal bestilles før et besøg på telefon 9851 2144
Vi tilpasser indholdet i rundvisningen efter dine ønsker.
Priser for grupper: 350 kr. pr rundviser med op til 25 personer i hver gruppe
Skoler og uddannelsesinstitutioner gratis
Forslag til rundvisninger
• BrintUNIVERSET
• Let og moderne med gas - energien på landet 1940-70erne
• Fra Bygas til naturgas
• Da Farmor var ung
• Hobro Havn og Hobro Gasværk
brintUNIVERSET – oplev hvordan brint giver ny energi
I brintUNIVERSET kan du få et kik ind i fremtiden. Her kan du lave din egen brint med energi fra vores solfanger, vindmøller og de 1-hjulede cykler og bagefter bruge brinten i de små racerbiler, DAB-radioen mm. Du kan også konstruere din egen vindmølle, eksperimenter med solfangere eller bare blive en rigtig energi-nørd.
Formålet med eksperimentariet er at vise mulighederne i brint som energibærer i fremtiden. Brint er særligt interessant i forbindelse med sol-, vind- og bølgeenergi, hvor brinten kan være muligheden, der kan gøre nutidens vedvarende – men ustabile – energiproduktion stabil, fordi strømmen fra den vedvarende energikilde kan bruges til at spalte det vi har nok af – vand – i ilt og brint. Brinten kan vi lagre og bruge, når vi vil.
En af de største udfordringer ved brintsamfundet er lagring og distribution af brint. Dette vises i gennemsigtige cylinderformede beholdere, der indeholder henholdsvis brintberigede metalhydrider og ikke brintberigede metalhydrider.
Elektrolysen – og dannelsen af brint – kan på Gasmuseet følges gennem acrylrør, hvor vandsøjlen viser den producerede gasmængde. Elektrolysen er en måde at producere brint på, og det er den man vil kunne se på Gasmuseet, men udstillingsprojektet knytter derudover an til H2obro, der rummer en række aktiviteter om brintteknologi i Hobro med blandt andet ’brinthuset’ Cocoon og brintbilen hywet.
Da farmor var ung – fra ild til bord
Gasmuseet har en udstilling om de ting som kom til at gøre en forskel i husmoderens liv i 1950-60erne. Det var dengang køleskabet, fryseren, støvsugeren, vaskemaskinen, røremaskinen og meget mere kom ind i husholdningen. Udstillingen fortæller historien om ændringerne i husmoderens gøremål med udearbejde og familieliv. I udstillingen vises service, bestik, glas, gryder, kander og ændringerne i udformningen i takt med industrialiseringen
Let og moderne med gas 1940-70erne
I 1940erne og 50erne erstattedes brændekomfuret på landet med gasblus og ovn eller måske et gaskomfur. I første omgang var flaskegas – energi til husmoderen, der med den nye tids energi fik overskud til mere og slap for at slæbe brænde ind og aske ud. Det er også fortællingen om omformningen af landbrugets produktion og erhverv på landet.
Ferieturen i 1950-60erne var uanset om man boede i byen eller på landet en tur med gas til lys og varme og madlavning.
Fra bygas til naturgas
Det første gasværk åbnede i Danmark i 1853 og i stedet for tranlamper kom gaslyset nu til at lyse. Bygassen blev oprindeligt lavet af kul, der opvarmedes ved 100-1100 grader C. Derefter blev gassen afkølet og renset for ammoniak, tjære og svovl. Men datidens gas var giftig og dødelig
I slutningen af 1800-tallet kom glødenettet, der gjorde at gasforsyningen kunne tage konkurrencen op med en ny tids elforsyning, som kom frem i 1890. Omkring 1900 var gasforsyningen udbredt til gadebelysning, varme, madlavning, maskiner og håndværk- og industri.
Se modellen af Strandvejsgasværket, den gamle gaslygte, tænd- og slukuret og kontrolløren.
Bygassen blev mange steder nedlagt i 1960-70erne, da folk fik oliefyr og elkomfur.
Fundene af gas og olie i Nordsøen i 1960erne og 70erne samt energikriserne i 1970erne skabte grundlaget for indførelsen af naturgas til varmeforsyning. Mange steder blev bygasforsyningen opretholdt, til man var klar med naturgas, som blev lagt ud til de enkelte kunder uden om byens gasværk. Andre steder etablerede man kraftvarme baseret på naturgas.
I dag har kun Aalborg og København bygasforsyning – naturgas blandet med luft.
Hobro Havn og Hobro Gasværk
Få fortællingen om de vigtigste bygninger på Hobro Havn med billetsalgshuset for færgen til København, pakhusene, der nu rummer teater og museum, toldbygningen, teglværket, havnens udvidelser, værftet, etablering af jernbane og veje samt gasværk. Det første forsøg i Hobro blev gjort i 1856, men det lykkedes ikke at skaffe kapital til byggeriet af et gasværk. Det lykkedes først i 1898, hvor Hobro Gasværk begyndte at forsyne byen.
Af det gamle Hobro Gasværk er der et næsten intakt bygningskompleks med retorthus, rensehus, maskinhus og gasbeholdere. Kun en lille del af bygningerne er fra 1898, resten er fra 1930-40erne, hvor gasværket i flere omgange blev udvidet.
