SAMLINGER

En anden stor donation var fra Aalborg Kommunale Gasværk, der havde samlet mange genstande, blandt andet sjældne gasovne og en stor samling kasserede gasmålere samt et laboratorium.

Ligeledes har Kolding kommunale Gasværk bidraget med mange ældre gasapparater og maskindele til gasværksproduktion.

Senest har Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning A/S bidraget med genstande både fra produktionen og i forbindelse med omstillingen fra bygas 1 til bygas 2 også med gasapparater, hvoraf mange meget fine genstande. Dertil kommer der de genstande, som museet har fået fra privatpersoner.


Strandvejsgasværket 1943
Gasmuseet har fået denne flotte model af Strandvejsgasværket i 1943. Værket blev bygget i 1893 og nedlagt i 1983 som det sidste kulgasværk i Danmark. Modellen er en del af en stor gave fra Hovedstadsregionens Naturgasselskab, og den komme til at danne kernen i museets kommende udstilling om kulgassens historie fra 1853 til 1983.

Gasvandvarmeren
Gasvandvarmeren ”Favorit” var fra en dansk fabrik. Et sådant apparat betød en bedre hygiejne, for dem der havde råd til at købe dem i begyndelsen af 1900tallet. Det var dog langtfra alle, og hovedparten af befolkningen måtte nøjes med at bade i en balje i køkkenet en gang om ugen.

Gasmåleren
Gasmålerne han i ethvert hjem med bygas, for der skulle jo betales for gassen. I starten var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem, så opfindelsen af møntmåleren betød bedre økonomi for gasværkerne. Der fandtes målere til 10, 25 øre og 1 kr. Når 10øren ramte bunden af beholderen gav det en lyd fra sig, og man havde gas. Det er herfra udtrykket ”der faldt tiøren” stammer.

Måleraflæseren
Man kunne også snyde med en møntmåler, men hvis aflæseren på sit besøg opdagede, at der var blevet fusket med måleren, kunne det koste dyrt, helt op til tre måneders fængsel. Man kunne snyde ved at binde en snor i mønten, og så trække den op igen og genbruge den.

Flaskegas
Gasmuseets samling og udstilling om flaskegas er bygget op omkring en stor gave fra BP Gas og dermed fra Dansk Flaskegas Kompagni/Kosangas, som er et af de selskaber, der er blevet overtaget af BP Gas. Samlingen består hovedsagelig af genstande, men der er også et større arkiv, der blandt andet indeholder administrations- og markedsføringsmateriale samt et stort antal billeder og scrapbøger fra både Singesgas, Kosangas og BP Gas.

Derudover består Gasmuseets flaskegassamling hovedsageligt af gaver fra private personer. Blandt de ting museet har fået, kan nævnes gasovne, gasblus, gaskomfurer, gasvarmeovne og forskelligt campingudstyr.


Gasflasker
Gasflasker har skiftet udseende og fandtes i mange varianter i tidens løb. Gasflasker som vi kender dem i dag, blev indført i midten af 1930erne, da man opdagede at butan- og propangas kunne gøres flydende under tryk.

Flaskegaskomfuret
Indtil industrialiseringen slog igennem i 1960erne var det mest almindelige gasudstyr i de danske køkkener et køkkenbord med en terrassoplade og to eller tre løse gasblus og en fritstående bageovn. Men efterhånden blev de afløst af gaskomfurer af emaljeret pladejern med indbygget bageovn.

Bageform til gas
Hvad enten man havde bygas eller flaskegas var disse bageforme med låg uhyre populære til alle former for madlavning, lige fra sandkager til kødrande.

Camping
I 1960erne fik danskerne bil, og gas til campingbrug blev meget hurtigt populært som energikilde til madlavning, selv om de første var ret klodsede som det viste anlæg, der var et af de første på markedet. Senere blev anlæggende mindre og mere handy.

Naturgas
Samlingen består hovedsageligt af række meget store genstande, blandt andet en Frichs duel-fuel gasmotor, et stykke af en naturgasledning med betonkappe, en rensegris, borehoveder og en container fra et forsyningsskib. Dernæst har vi en model af det meget store gasbehandlingsanlæg i Nybro, der blev taget i brug i 1984, da den første naturgas kom i land fra Nordsøen.


Borehoved
Gasmuseet har en stor samling af kasserede borehoveder i mange forskellige størrelser i naturgasudstillingen. Desuden er der udstillet et langt borerør med et borehoved for enden.

Grisen
Der findes to slags ”grise”, der anvendes til inspektion af gasledningerne under Nordsøen. Der er de ”dumme” grise som denne, der kun føres gennem røret for at rense det. Desuden findes der en ”intelligent” gris, der kan indsamle informationer om rørenes tilstand, mens den farer med 180 atm. tryk gennem gasrøret. Informationerne er vigtige for vedligeholdelsen af ledningsnettet.

Gasledning
Gasmuseet har fået et stykke af en gasledning, som de ser ud, når de ligger på bunden af Nordsøen. Et stykke som dette vejer omkring 1 tons. Det er strengt forbudt at ankre op i nærheden af gasrørene. En beskadiget gasledning koster mange millioner kroner at reparere.

Uheld
Selv om der føres nøje kontrol med gasrørenes placering, kan det alligevel gå galt. Som her, hvor et såkaldt jordspyd ved et uheld ramte et større gasrør midt i et stærkt befærdet gadekryds i nærheden af København.